Ledelsen


Integreret porteføljeforvaltning og bæredygtighed

Storebrand Asset Management har en række stærke analytiske ressourcer til rådighed på tværs af alle aktivklasser, sektorer og virksomheder. Alle porteføljeforvaltere og analytikere i Storebrand Asset Management sidder samlet i Oslo i Norge og deler en centraliseret platform, der understøttes af ekstern analyse samt et stort netværk af kontakter og dataudbydere. Vores porteføljeforvaltere arbejder tæt sammen med vores bæredygtige investeringsteam for at sikre, at bæredygtighedsanalyserne er fuldt integreret i alle Storbrand Asset Managements investeringsprocesser.

Jan Erik Saugestad

Administrerende direktør, Storebrand Asset Management

Jan Erik Saugestad har opbygget en stor erfaring og viden inden for kapitalforvaltning gennem en lang karriere med højt profilerede stillinger inden for industrien. Før han tiltrådte stillingen som administrerende direktør i Storebrand Asset Management, havde Saugestad flere stillinger i Storebrand-koncernen, bl.a. som Chief Investment Officer og Head of Asset Allocation.

Før Saugestad startede i Storebrand-koncernen i slutningen af 90'erne, arbejdede han bl.a. for Nordea, Handelsbanken og McKinsey. Saugestad er uddannet cand.scient. ved NTNU i Norge og har en MBA fra INSEAD i Frankrig.

Bård Bringedal – Aktiechef og senior porteføljeforvalter

CIO & Head of equities, Storebrand Asset Management

Bård tiltrådte Storebrand Asset Management i 2006. Han er chef for Storebrands aktieafdeling og senior porteføljeforvalter inden for modelbaserede forvaltning.

Bringedal har tidligere arbejdet for Bekk Management Consulting. Han er uddannet civilingeniør (NTNU, 2003) og har en Master i økonomi og administration (NHH, 2005) og er Chartered Financial Analyst. (CFA 2010).

Modelbaserede investeringer

Storebrand Asset Management bygger på et stærkt porteføljeteam, der anvender kvantitative og modelbaserede investeringsmetoder i sine investeringer i globale aktier. Menneskene i porteføljeteamet har forskellige akademiske baggrunde, lige fra doktorgrader i økonomi til kvantefysik. Teamet har leveret stærke resultater igennem flere år og forvalter i øjeblikket 157 mia. DKK i både fonde og segregerede konti.

Matthew Smith

Chef for bæredygtige investeringer

Matthew kom til Storebrand Asset Managements bæredygtige investeringsteam i 2008 og blev chef for bæredygtighedsområdet i Storebrand i 2014. Hans specialområder er korruption, analyse af finanssektoren og aktivt ejerskab.

Før Smith kom til Storebrand, arbejdede han som rådgiver for miljøkonsulentfirmaet GRIP (Green in Practice). Smith har en BA i statsvidenskab, engelsk litteratur, pædagogik samt en MA i bæredygtighed og kulturelle studier.

Teamet bag bæredygtige investeringer

Storebrands bæredygtige investeringsteam består af et erfarent hold på syv mennesker. De kommer hver især med en bred vifte af erfaringer og specialkundskaber på tværs af forskellige områder inden for bæredygtighed, der alle bidrager til udviklingen af Storebrands Sustainability Rating system.